Bestil tid i så god tid som muligt og husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.

HUSK altid dit sygesikringsbevis ved dit fremmøde i klinikken

Prøvesvar

Du kan selv være opmærksom og skrive til os via selvbetjening eller ringe til os for at få svar,  når du har fået taget prøver. Det kan f.eks. være:  Blodprøver, urinprøve til dyrkning eller røntgen undersøgelser.

Det giver større sikkerhed og bedre udnyttelse af ressourcerne, når du selv er opmærksom og kontakter os for svar. Vi vil selvfølgelig reagere med det samme, og kontakte dig, hvis der er prøveresultater, som kræver behandling.

Hvis du er henvist til sygehus, kan du forvente en indkaldelse inden for ca. 14 dage - Ellers er du velkommen til at kontakte sygehuset.

Dine kontaktoplysninger - stamkort

Vi skal kunne komme i kontakt med dig, når der er svar på dine prøver og undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at du sikrer, at dine kontaktoplysninger hos os er korrekte og opdaterede. Hvis du flytter eller du ændrer dine telefonnumre, adresse eller mailoplysninger,  skal du fortælle det til sekretæren, så vi kan opdatere dit stamkort. Dine oplysninger bliver ikke opdatereret automatisk.